Et pillefyr er stort set identisk med det, der kaldes for ‘stokerfyr’. Det er en forholdsvist miljøvenlig varmekilde, og i denne artikel følger en række gode råd til, hvorfor du bør vælge et pillefyr. Samtidig bliver du præsenteret for en række ulemper, som der også kan være ved pillefyret.
Forskellen på et stokerfyr og et pillefyr er, at et pillefyr bliver anvendt til afbrænding af træpiller, mens stokerfyret kan håndtere flere former for brændsel. Stokerfyret kan eksempelvis brænde korn, koks og flis.
Dog er det de færreste, som anvender stokerfyret til afbrænding af andet end træpiller, da træpiller både er billigt og effektivt. Alligevel kan det være en god idé at være bevidst om, at det rent faktisk er en mulighed at anvende andre former for brændsel.
Udover ovenstående er der stort set ingen forskel på et pillefyr og et stokerfyr. En af de absolut største fordele ved pillefyret er, at det er forholdsvist billigt at komme i gang med, og det er en en investering, som vil tjene sig selv hjem i løbet af de kommende år, hvis din nuværende varmekilde eksempelvis er et oliefyr.
Hvad koster et pillefyr?
Det er umuligt at give én specifik pris på, hvad det koster at få installeret og anvende et pillefyr. Det afhænger af flere faktorer, og størrelsen på dit hus er blandt de forhold, som har størst indflydelse på prisen.
Ønsker du et pillefyr, som udelukkende kan fyre med træpiller, og skal det anvendes til at opvarme et hus med en størrelse på omkring 150 m2, så vil det som regel koste omkring 25.000 kr. at få installeret, men det afhænger af, hvem du vælger til opgaven.
Hvornår har et pillefyr tjent sig selv hjem?
Det er svært at sige, hvornår et pillefyr har tjent sig selv hjem, da det afhænger af, hvilken varmekilde du anvender til at opvarme din bolig med på nuværende tidspunkt. Anvender du et oliefyr, er det ikke unormalt, at du har et forbrug på omkring 3.500 liter om olien.
3.500 liter olie koster omkring 35.000 kr. Her vil du skulle betale omkring 16.000 kr. for træpiller, hvorfor du hurtigt tjener pengene hjem igen, fordi dit pillefyr er billigere i drift. Det er derfor fornuftigt at vælge et pillefyr frem for et oliefyr, men vær opmærksom på, at der er andre energikilder, som er væsentligt billigere – eksempelvis en varmepumpe.
