Vores klode er presset, når det kommer til klima og miljø. Vores næsten umættelige behov for ressourcer presser jorden, som måske på sigt ikke kan levere de ønskede ressourcer. Det gælder derfor om at tænke ressourcespild og energioptimering ind i dagligdagen, så der kan findes grønne alternative løsninger.

Et af de steder, hvor processen med de bæredygtige løsninger er begyndt, er energioptimering af udlejningsejendomme. Med trådløse målere kan energiforbruget i en ejendom monitoreres, og energiflowet kan på den baggrund optimeres. Det resulterer i et mindre energiforbrug, færre udgifter og et mindre klima- og miljøaftryk. Vi stiller her skarpt på de grønne muligheder, som trådløse målere kan bibringe ejere, administratorer og lejere.

Med trådløse energimålere kommer der en lang række muligheder for ressourcebesparelser og energioptimering i udlejningsejendomme. Målerne indhenter store mængder af data på ganske kort tid. Disse data analyseres efterfølgende og leveres i et overskueligt format. Herefter ligger oplysninger om energiforbrug, optimeringsmuligheder og ressourcelækager klar

Trådløse målere

En højteknologisk virksomhed som danske Brunata udmærker sig ved at udvikle løsning til energioptimering af boliger og bygninger. Som understøttelse af sine løsninger benytter virksomheden det trådløse netværk LoRaWAN (en forkortelse for Low Power, Long Range, Wide Area Network). Det gør de for eksempel, som det kommer til netværksbaserede forbrugsmålere.

Det unikke ved den trådløse LoRAWAN-netværksteknologi er, at der kan indhentes et hav af data fra et nærmest ubegrænset antal af enheder. De indhentede data dækker over præcise tal og informationer, som kan give både administratorer, ejere og lejere brugbare oplysninger om indeklimaet i bygningen, det løbende energiforbrug og mulighederne for energioptimering.  

Når data er modtaget fra enhederne, formidles de indsamlede data på en informativ og overskuelig platform, som kan tilgås online. På den måde kan energiforbruget optimeres til glæde for både udlejere og lejere.

Ressourceeffektivisering

Klodens energiressourcer er ikke uanede, og en opmærksomhed på brugen af el, vand og varme vil derfor ikke kun gavne vores nuværende generation, men også de kommende. Det kan betale sig at spare på brugen af energi. Ikke kun i forhold til den økonomiske del, men lige så meget i forhold til ressourcemæssige besparelser.

En af Brunatas visioner er at kunne levere specialiserede løsninger, der kan understøtte ressourcebesparelser og energioptimering i boliger og bygninger. Med sparede ressourcer er vi med til at reducere vores klima- og miljømæssige aftryk på kloden, og Brunata ønsker netop at kunne levere effektive og bæredygtige energiløsninger til udlejningsejendomme.

Energioptimering

Når det kommer til energioptimering af boliger, har Brunata udviklet et energistyringssystem, som er særdeles relevant for udlejningsejendomme. Energistyringssystemet baserer sig på netværksbaserede energimålere, som kan levere et nøjagtigt overblik over ejendommens energistrømme. Overblikket dækker både ejendommens samlede energiforbrug og de enkelte lejemåls forbrug.

Det giver administratorer og ejere et meget præcist og detaljeret billede af ejendommens samlede energiforbrug, hvorved det er muligt løbende at optimere energiforbruget på baggrund af de monitorerede data. Samtidig kan der modtages data om eventuelle ressourcespild, så der effektivt kan sættes ind ved lækager. Derved kan ressourcespild hurtigt stoppes, og fremtidige energispild kan langt bedre forebygges.