Nye vinduer er ét af de vigtigste skridt i forhold til energioptimering, for moderne energivinduer kan gøre underværker for dit varmeregnskab.

Du kan både få vinduer og døre med energiglas, og fælles for begge er, at glasset har en usynlig belægning på indersiden. Belægningen sørger for, at energi fra solen bliver inde i boligen, hvilket kan ses på varmeregnskabet.

Når du skifter til energivinduer, skal du også være opmærksom på, at de kan give visse problemer i dit hjem, hvis du bruger dem forkert.

Vær opmærksom på placeringen af energivinduer

Energivinduers primære styrke kan også gå hen og blive deres største ulempe. De er fantastiske til at fange solens varme, men det kan også betyde, at der kan blive for varmt indenfor.

Du skal især være opmærksom, hvis du planlægger at montere energivinduer i store vinduespartier, som vender imod syd. Her vil der være direkte sol meget af dagen, og derfor kan der hurtigt blive alt for varmt i rummet.

Problemet kan blive endnu større, hvis der er tale om et lille rum, mens et større rum bedre kan fordele varmen fra et stort glasparti.

Før i tiden danske huse bygget uden disse store glaspartier, fordi varmetabet ville være for stort, men i dag er problemet omvendt. Derfor er det også vigtigt, at du er opmærksom på at risikoen for overophedning, så dit hus også er komfortabelt på varme sommerdage.

Vælg den rette placering til glaspartier

Hvis du har planer om at designe dit eget hus, kan du undgå problemet med overophedning ved at placere store vinduespartier på en hensigtsmæssig måde.

En mulig løsning kan for eksempel være at sørge for, at eventuelle vinduespartier vender mod øst. På den måde får du stadig lys og masser af morgensol, men der er langtfra den samme risiko for, at huset bliver for varmt.

Når du planlægger designet på dit hus, skal du også huske at overveje hvornår du helst vil have lys i hvert rum. Glaspartier i køkkenet bør for eksempel være østvendt, hvis du gerne vil have morgensolen, mens glaspartier i stuen skal være vestvendte, hvis du vil have eftermiddags- og aftensol.

Solglas er også en mulighed

Sydvendte glaspartier kan stadig være en mulighed, men her er det en god idé at overveje solglas. Denne type af glas er kendetegnet ved at holde en del af varmen fra ude, mens der stadig lukkes lys ind i rummet.

Helt præcist kan solglas lukke 70 % af lyset ind, mens kun 30 % af solens varme kan trænge igennem ruden. Kort sagt isolerer solglas lige så godt som almindelige energivinduer, men der lukkes ikke nær så meget varme ind igennem ruden.

Hvis du overvejer solglas, skal du være opmærksom på, at der er en anelse farveforskel på solglas og almindeligt glas. Farveforskellen er dog så lille, at man ikke lægger mærke til det, men det er for eksempel ikke optimalt både at bruge solglas og almindeligt energiglas i samme vinduesparti.

Generelt er solglas en god løsning, som hurtigt er blevet populære hos mange danskere. Det koster en smule ekstra at få vinduer med solglas, men effekten er også markant bedre, end hvis du for eksempel tilføjet solfilm til eksisterende vinduer.  

Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!