Klimaforandringer og stigende energipriser fylder hele tiden mere i vores bevidsthed, hvilket gør valget af elselskab meget aktuelt. Beslutningen om et elselskab kan have stor indflydelse på både dit budget og miljøet. På trods af dette er valget af elselskab noget, som de færreste tænker over i hverdagen. For mange har elselskabet altid været en fast del af diverse aftaler ved at have et hjem.

Grunden til, at mange af os glemmer at tage direkte stilling til vores elselskab, er, at vi oplever det på den måde i hverdagen, at så længe elektriciteten virker, så er alt, som det skal- og bør være. Vi skænker derfor ikke elselskabet en tanke. Når noget fungerer, så er vi tilfredse, og så er der ikke grund til at ændre det.

Men med elselskaber bør du holde dig konstant opdateret. Der er penge at spare ved at vælge det rette elselskab, og du kan sikre, at strømmen kommer fra grønne og vedvarende kilder. På Budgetenergi.dk kan du klikke ind og læse meget mere om et grønt og prisvenligt elselskab. Det kan være det helt rette valg for dig, hvis du ønsker en løsning, hvor du både kan spare på elregningen og vælge en grønnere løsning mod en mere bæredygtig fremtid.

I denne artikel hjælper vi dig med at vælge et elselskab, der passer til dine behov. Vi ønsker at give dig konkrete tips og råd, så du kan træffe et velinformeret valg og derved optimere dit energiforbrug.

Få styr på dit aktuelle energiforbrug

Du bør først få styr på dit aktuelle energiforbrug. Et bedre overblik giver dig bedre forudsætninger for at forstå dit forbrug. Det kan give dig et indblik i, hvor meget strøm du bruger – og på hvad. Du kan f.eks. starte med at undersøge dine seneste elregninger. Hvis du vil være grundig, kan du gå et år tilbage, så du får et overblik over, hvor meget du bruger i gennemsnit om måneden, samt hvor meget dit årlige forbrug er på.

Du kan også holde løbende øje via en energimåler for enkelte apparater, så du kan undersøge, hvilke enheder i dit hjem, der forbruger meget strøm. Dette kan hjælpe dig med at prioritere anderledes i dit hjem. Det kan også være, at du opdager, at forskellige enheder forbruger strøm, selvom du tror, at du har slukket for dem.

Det er vigtigt at kende til dit aktuelle energiforbrug, så du kan sætte realistiske mål for, hvor meget du ønsker at spare. Det gør det også lettere at holde øje med eventuelle besparelser. Du kan faktisk også bruge det som en god motivation til at nå dit mål om besparelser, hvor målet kan få dig til at foretage små ændringer og omlægninger for at spare.

Sammenligning af priser og aftaler

For at opnå den mest optimale elaftale, når du skal vælge et elselskab, er det vigtigt at sammenligne priser og aftaler hos forskellige elselskaber. Dette bør du bruge god tid på, da du ved sammenligninger bedre kan sikre dig, at du får den bedste pris for din energi, hvorved du potentielt set kan opnå de bedste besparelser på dine fremtidige elregninger.

En motivationsfaktor for at sammenligne er i sig selv de forskellige priser. Priserne på energi kan variere betydeligt mellem de forskellige selskaber, så ved at sammenligne kan du finde den laveste pris. Ud over prisen er det også vigtigt at sammenligne aftalevilkårene, såsom bindingsperiode, opsigelsesfrist og eventuelle ekstra gebyrer og pristillæg. Nogle udbydere tilbyder fleksible aftaler, mens andre har længere bindingsperioder.

Hvis du ønsker at støtte en grønnere fremtid med vedvarende energi, er det også vigtigt, at du vælger et elselskab med grøn energi. Budget Energi, som vi henviste til tidligere, er det helt rette valg, hvis du ønsker en grøn løsning, og priserne er nogle af de laveste på markedet.

Har du brug for ekstra ting?

Når du sammenligner forskellige selskaber, bør du også tænke over dit mulige behov for ekstra ting. Det kan være, at god kundeservice betyder meget for dig. Hvis dette er tilfældet, bør du vælge et selskab, hvor du kan få hurtigt svar på dine spørgsmål eller problemer.

Flere elselskaber tilbyder også deres egen app, hvor du i realtid kan holde øje med dit strømforbrug. Det er endda muligt at få advarsler, analyser og rapporter baseret på dit elforbrug over tid. Du kan også indstille praktiske notifikationer, så du får besked, når prisen på el er lavest, så du kan sætte en vask over og spare penge.

Tips til at optimere dit nuværende energiforbrug

Du behøver naturligvis ikke at skifte elselskab med det samme, for overhovedet at have muligheden for at optimere dit energiforbrug. Der er mange forskellige muligheder for at optimere for at spare på strømmen.

Du kan undersøge, om din bolig er godt isoleret. Hvis der er plads til forbedringer, kan investeringer i forbedret isolering spare markant på varmeregningerne, da mindre varme vil slippe ud via utætheder ved f.eks. døre, vinduer og loft.

Når du skal anskaffe nye hvidevarer og andet elektronik, bør du fremadrettet gå efter produkter, der har den bedst mulige energimærkning. Dette er din garanti for, at de forbruger mindst i strøm, så du kan bekymre dig mindre, når enhederne er i brug. Det kan være ting, du anvender meget hver eneste dag, som et nyt TV eller computer. Også dit køleskab eller din fryser bruger strøm dagligt.

I de mørkere måneder har vi lamper tændt i længere tid. Du bør sikre dig, at alle pærerne i dine lamper er energimærkede- og venlige i form af LED-pærer. De bruger langt mindre strøm og holder længere end f.eks. glødepærer og halogenpærer.